arbejdssikkerhed

Sikkerhedsdatablade 

Hent selv de nyeste datablade og produktinformationer i PRODUKTER.  

Sikkerhedsdatablade (MSDS eller SDS) udgør som hovedregel dokumentationen for de kemiske produkter herunder rengøringsmidler.  Som bruger af produkterne har dette stor betydning, når der skal udarbejdes arbejdspladsbrugsanvisninger og arbejdspladsvurderinger.  

Her på sitet stiller vi både sikkerhedsdatablade, produktinformation/brugervejledning og skabelon til kemisk risikovurdering til rådighed.     

  1. Vælg varen i produktdatabasen. Klik på PRODUKTER i menuen
  2. Klik på billedet for at se yderligere information om produktet herunder sikkerhedsdatablade
  3. Klik på SDS for at åbne 16. pkts. sikkerhedsdatablad 
  4. Klik på PI for at åbne produktinformation og brugervejledning 
  5. Klik på K-RV for at åbne skabelon til Kemisk Risikovurdering    

Bemærk: Der er kun skabelon til Kemisk Risikovurdering (K-RV) på KED fremstillede produkter.  Har du behov for at få besked, når der sker ændringer på vores sikkerhedsdatablade, kan du tilmelde dig vores e-mail service:    


Tilmed dig vores nyhedsbrev om sikkerhed og datablade.

Du får automatisk en opdatering på mail når vi ændre vores sikkerhedsdatablade på KED produkterne.

Tilmeld dig her.

PRODUKTINFORMATION OG BRUGERVEJLEDNING 

Du finder følgende information på KED produkterne 

PRODUKTINFORMATION OG BRUGERVEJLEDNING:   

  •  Fordele - angiver hvor rengøringsmidlet skiller sig ud i forhold til lignende produkter
  • Arbejdsmetoder - tips til hvordan du bedst gør rent med hensyntagen til miljø, ergonomi og pris.
  • Dosering - produkterne er meget koncentrerede; se her hvor meget rengøringsmiddel der skal bruges til de forskellige metoder og pH værdier
  • Bemærk ! - angiver vigtig viden om produktet f.eks. om det angriber nogle typer overflader
  • Emballage - hvilke enheder rengøringsmidlet produceres i, hvor mange der er pakket i en kolli, samt på en EUR palle
  • Sikkerhed - hvilke værnemidler vi anbefaler, når produktet håndteres i koncentrat
  • Godkendelser - om produktet er svanemærket, godkendt til desinfektionsmiddel el. lign. 

Husk altid at læse PRODUKTINFORMATION OG BRUGERVEJLEDNING samt SDS inden du benytter rense- og rengøringsmidler for første gang. 

Du kan hurtigt se, hvilke værnemidler vi anbefaler for din sikkerheds skyld. Værnemidlerne bør som minimum benyttes når rengøringsmidlet håndteres i koncentreret form.  

Bemærk at alle vores KED rengøringsmidler er udviklet til brug i et professionelt miljø; de er højt koncentrerede. 

Ved brug i vores anbefalede brugsopløsning er de fleste af produkterne sikre at benytte uden beskyttelse, men vi anbefaler altid brug af gummihandsker. Udlægges produktet med sprøjte anbefales desuden brug af sikkerhedsbriller/ansigtsværn.  Ved brug af produkter med meget høj eller lav pH (hvis pH i brugsopløsningen er over 10 eller under 2 - læs mere om pH værdier i rengøringsmidler her) anbefales samme værnemidler som i koncentreret form.   


Kemisk Risikovurdering 


Har du styr på sikkerheden for medarbejderne? 

 Findes der farlige kemiske stoffer og materialer på din arbejdsplads, skal du vurdere din virksomheds brug af dem i en særlig kemisk risikovurdering. Formålet er at få overblik over, hvor og hvordan medarbejderne kan blive udsat for farlige kemikalier og kemiske produkter, så risikoen kan fjernes eller mindskes. Der skal udarbejdes en kemiske risikovurdering for alle farlig kemiske produkter medarbejderene kommer i kontakt med på arbejdspladsen. 

Den kemiske risikovurdering indgår i virksomhedens arbejdspladsvurdering (også kaldet APV). 

Vi har forberedt en skabelon til kemisk risikovurdering (K-RV) på et udvalg af vores KED rengøringsmidler.  



Reglerne for kemisk risikovurdering håndhæves af Arbejdstilsynet, som i 2019 udfasede de gamle arbejdspladsbrugsanvisninger. 


Til forskel fra den gamle APB er den nye kemiske risikovurdering langt mere anvendelig til, at instruere medarbejderne i sikker håndtering af f.eks. rengøringsmidler – og i sidste ende beskytte dem.


Sikkerhedsdatablade SKAL fortsat være opdaterede. 

Vores skabelon kan blive en god basis for dine kemiske risikovurderinger,  men husk altid at: 

      •  vurdere teksten med gråt; om en mere passende beskrivelse gælder i din virksomhed 
      • udfylde dato og underskrift inden du gemmer på egen computer.
      • gøre risikovurderingerne tilgængelige for medarbejderene
se produktet online her

HUSK: at du kan hente skabelon til Kemisk Risikovurdering (K-RV)  

her på vores hjemmeside under PRODUKTER.   


Skriftlig arbejdspladsvurdering (APV)

Alle virksomheder med ansatte, der benytter rengøringsmidler, skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV’en er virksomhedens eget redskab til at holde styr på arbejdsmiljøet.

Krav til APV’en 

  • Det er et lovkrav, at alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en APV, som omfatter alle arbejdsmiljøforhold i virksomheden
  • Det er arbejdsgiverens ansvar, at virksomheden udarbejder en APV og at medarbejderne bliver inddraget
  • APV’en skal være skriftlig og være tilgængelig for både ledelsen og medarbejderne
  • Ledelsen og medarbejderne skal samarbejde igennem hele APV-processen
  • Det skal klart fremgå, hvem der har ansvaret for at gennemføre virksomhedens handlingsplan i praksis
  • APV’en skal revideres, når der sker ændringer, som har betydning for arbejdsmiljøet – dog mindst hvert 3. år.

Vores skabelon til Kemisk Risikovurdering kan blive en god basis for din virksomheds Kemiske APV. Bliv klogere på arbejdstilsynets hjemmeside.