Hudpleje, håndcreme og bodylotion med svanemærke

De stoffer, der indgår i et svanemærket kosmetisk produkt, skal leve op til skrappe miljø- og kemikaliekrav. Det betyder, at der er forbud mod at bruge en række stoffer. Herudover er der krav til udformning af emballagen med henblik på både at begrænse materialeforbruget og spild af produkterne. Kravene omfatter bl.a.: 

  • Miljømæssige egenskaber (nedbrydelighed, bioakkumulerbarhed og giftighed over for vandlevende organismer) af de anvendte kemiske stoffer.
  • Sundhedsmæssige egenskaber af de anvendte kemiske stoffer – her er bl.a. krav til parfumer og aromaer, farvestoffer, UV-filtre og konserveringsmidler.
  • Ingen anvendelse af stoffer, som står på EU's liste over stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Ingen parfume i produkter til babyer og børn.
  • Emballagemængde samt tømningsgrad for forskellige emballagetyper.