Hent selv de nyeste datablade og produktinformationer i PRODUKTER.
Sikkerhedsdatablade (MSDS eller SDS) udgør som hovedregel dokumentationen for de kemiske produkter herunder rengøringsmidler. Som bruger af produkterne har dette stor betydning, når der skal udarbejdes arbejdspladsbrugsanvisninger og arbejdspladsvurderinger.
Her på sitet stiller vi både sikkerhedsdatablade, produktinformation/brugervejledning og skabelon til arbejdspladsbrugsanvisninger til rådighed.
Bemærk der er kun APB´er på KED fremstillede produkter. Har du behov for at få besked, når der sker ændringer på vores sikkerhedsdatablade kan du tilmelde dig vores e-mail service:
Du finder følgende information på KED produkterne
PRODUKTINFORMATION OG BRUGERVEJLEDNING:
Husk altid at læse PRODUKTINFORMATION OG BRUGERVEJLEDNING samt SDS inden du benytter rense- og rengøringsmidler for første gang.
Du kan hurtigt se, hvilke værnemidler vi anbefaler for din sikkerheds skyld. Værnemidlerne bør som minimum benyttes når rengøringsmidlet håndteres i koncentreret form.
Bemærk at alle vores KED rengøringsmidler er udviklet til brug i et professionelt miljø; de er højt koncentrerede.
Ved brug i vores anbefalede brugsopløsning er de fleste af produkterne sikre at benytte uden beskyttelse, men vi anbefaler altid brug af gummihandsker. Udlægges produktet med sprøjte anbefales desuden brug af sikkerhedsbriller/ansigtsværn. Ved brug af produkter med meget høj eller lav pH (hvis pH i brugsopløsningen er over 10 eller under 2) anbefales samme værnemidler som i koncentreret form.
Nye formkrav fra arbejdstilsynet. Metodefrihed og mere fokus på arbejdsprocesser skal få flere til aktivt at bruge arbejdspladsbrugsanvisninger. Arbejdstilsynet ønsker større fokus på arbejdsprocesserne i stedet for på produkterne, der skal fortsat foreligge arbejdspladsbrugsanvisninger, men det bliver frit at vælge i hvilket format. Du kan fortsat vælge at fortsætte med de nuværende 16. punktsformater.
HUSK at du kan hente skabelon til 16 punkts arbejdspladsbrugsanvisninger på vores hjemmeside.
Sikkerhedsdatablade SKAL fortsat være opdaterede.
Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV’en er virksomhedens eget redskab til at holde styr på arbejdsmiljøet.
Krav til APV’en
Vores skabelon til arbejdspladsbrugsanvisninger kan blive en god basis for din virksomheds Kemiske APV. Bliv klogere på arbejdstilsynets hjemmeside.