Når uheldet er ude på arbejdspladsen, og der bliver spildt f.eks. olie eller fedt, så har vi produkterne, som kan suge det op igen. Olieopsugning er specielt vigtigt for miljøet, da det er problematisk, hvis olien siver ned i jorden. Sikkerhedsmæssigt er det også godt at få fjernet det hurtigt, hvis oliespildet sker på f.eks. et værksted, hvor man risikerer, at der sker et uheld, hvis gulvet er vådt. Det samme gør sig gældende for mange andre væsker som fedt og voks. Til opsugning kan man bruge et granulat, som fungerer lidt ligesom kattegrus. Når du dækker et spild til med granulat, opsuger det væsken hurtigt og sikkert. Granulat kan også bruges til at fjerne pletter af olie eller fedt på fliser – læs mere om pletfjerning under vores Tips og Tricks. Hvis du desuden har spørgsmål til vores produkter til olieopsugning, er du velkommen til at kontakte os.
Køb olieopsugning til professionelle. Vi forhandler Stardust Super Absorbent som suger op til 50 gange sin vægt, og den gode gamle Maxdryer hvor 20 kg. kan absorbere 28 ltr.