Bliv kunde

Produkt søgning

Kategorier
Produkt søgning
* Priser vises eksl. moms

Kosmetik- og hygiejne branchen

Kosmetik- og hygiejnebranchen er Danmarks største brancheforening for danske og internationale virksomheder, der producerer eller leverer kosmetik, personlig pleje og vaske- og rengøringsmidler til det danske marked.

 

VASKE- & RENGØRINGSMIDLER

Moderne vaskemidler er højteknologiske produkter, der er lavet på baggrund af dyb indsigt i, hvordan de kemiske stoffer spiller sammen, og hvordan de påvirker både tøjet og miljøet. Det er en videnstung industri, som beskæftiger mange højt specialiserede medarbejdere. De har en stor faglig indsigt i, hvordan kemi bruges på en måde, så det er med til give værdi i vores hverdag uden, at det går ud over miljøet og forbrugernes sundhed.

 

Tæt samarbejde med myndigheder

Kosmetik- og hygiejnebranchen arbejder for at være en troværdig stemme i debatten om brugen af kemi i vaske- og rengøringsmidler. Brancheforeningen arbejder tæt sammen med relevante myndigheder og leverer den nødvendige viden for, at politikere og beslutningstagere kan lave lovgivning, som både er til gavn for forbrugerne og deres medlemmer.

Branchen er løbende i dialog med de relevante myndigheder, hvor den repræsenterer branchens holdninger til lovgivning og regulering. Brancheforeningen samarbejder tæt med for eksempel Miljøstyrelsen, og sætter i den forbindelse en stor ære i en saglige argumentation. Det er vigtigt at branchen opfattes som en troværdig samarbejdspartner og stemme i kemidebatten.

Læs mere om lovgivning på Miljøstyrelsens hjemmeside eller kig i Kosmetik og hygiejne branchens Vidensbank, der samler den nyeste viden om de emner i kemidebatten, der optager folk mest.

 

Knud E. Dan A/S er medlem af Kosmetik- og hygiejnebranchen. Det sikrer dig som kunde og bruger af vores rengøringsmidler, at vi har styr på regler og lovgivning omkring fremstilling og brug af produkterne. Således kommer du ikke i klemme hos myndighederne (Miljøstyrelsen og Arbejdstilsynet) såfremt du følger vores anbefalinger. 

 Print