Bliv kunde

Produkt søgning

Kategorier
Produkt søgning
* Priser vises eksl. moms

Sådan fjerner du dårlig lugt efter røg og nikotin

 
Glatte overflader kan afvaskes med Hydrosol grundrengøring i en 5 % opløsning.  I eksemplet herunder afvaskes en lædersofa med Hydrosol for at få gammel cigaret-lugt væk:
 
  1. Bland Hydrosol og lunken vand i en rengøringsspand og benyt en ren microfiberklud.
  2. Afvask i afsnit på maks. en m2 af gangen. 
  3. Tør straks det afvaskede afsnit med en ren klud opvredet i rent vand uden rengøringsmiddel. 
  4. Tør efter med tørre rene klude, og lad læderet tørre. 
  5. Sørg for god udluftning i forbindelse med tørre processen.

Efter afvaskning skal sofaen stå i et godt ventileret lokale i min. 24 timer inden du kan afgøre om afvaskningen har hjulpet. Såfremt den helt tørre sofa efter 24 timer stadigvæk lugter af røg kan den desinficeres med Anti-Kim i en 5 % opløsning. Se nedenfor...

 

Røglugt efter brand og rygning kan være meget generende og næsten umulig selv at få bugt med. Vi anbefaler sædvanligvis private, at kontakt deres forsikringsselskab og få professionel assistance af et skadeservicefirma. 

 
Vi har dog gennem tiden hjulpet mange både professionelle og private med lidt tips & tricks. Nedenfor finder du de mest anvendte. Har du spørgsmål til midler og metoder er du velkommen til at kontakte os.
 

 

Desinficer med Anti-Kim

Stadigvæk røglugt ? 

Hvis din sofa efter 24 timer stadigvæk har røglugt skal den desinficeres. Bland desinfektionsmidlet Anti-Kim i en 5 % opløsning i en spand med lunken vand og følg nedenstående vejledning: 

  1. Påfør Anti-Kim opløsning med en ren klud på hele sofaen
  2. Lad opløsningen virke 1 time
  3. Vask efter med et mildt opvaskemiddel evt. Ergo opvask i 1 % opløsning.
  4. Tør efter med rene og tørre klude
  5. Lad igen sofaen tørre i min. 24 timer i et godt ventileret rum evt. udendørs. 
  6. Hav tålmodighed!

Når luftens ilt har fjernet de sidste rester af røglugt skal den behandles med et godt læderplejemiddel.

 
 
Bemærk! Brug kun denne metode på ægte glat læder. Vær varsom hvis sofaen ikke er mørk. Er læderet indfarvet kan hydrosol fjerne noget af farven. Lav derfor altid en frimærkeprøve inden du går i gang med hele sofaen. 
 
 
 

Grimme aflejringer af sod og nikotin

 
Ovenstående metode kan sagtens bruges på andre overflader en glat læder. Har du grimme aflejringer på tapet, døre, karme og låger mv. kan dette også fjernes med Hydrosol. 
 
 
 

 

Husk handsker og personlige værnemidler. På sikkerhedsdatabladets (SDS) punkt 8 kan du se hvilke handsker og personlige værnemidler der skal benyttes i professionelt regi. 

 
 

Til professionelle i rengøring og skadeservice

 
Få mere information om lugtfjerning med vores professionelle saneringsmidler fra Alron. Læs mere i vores branchevejledninger for skadeservice eller se Alron sortimentet her.
 
 
 
Du skal bruge:
 
 

Vores Tips & Tricks er forbeholdt professionelle i branchen. Alle produkterne kan købes i vores webshop, hvor du også kan hente yderligere information om produkterne. Klik på (PI) for at hente produktinformation og brugervejledning, og klik på (SDS) for at hente sikkerhedsdatablad. På sikkerhedsdatablade er beskrevet hvilke sikkerhedsforanstaltninger der bør tages ved brug af produkterne.  

Læs om sikkerhedsdatablade, produktinformationer og arbejdspladsbrugsanvisninger

Vi hjælper gerne med at finde den rigtige kemi og metode til de enkelte opgaver, vi giver dog ingen garanti for vores problemløsning. Lav derfor altid først en frimærkeprøve på et lille udsnit af overfladen, for at se om problemet bliver løst, og overfladen ikke tager skade af kemien/metoden.

 Tilbage
 Print