Bliv kunde

Produkt søgning

Kategorier
Produkt søgning
* Priser vises eksl. moms

Pleje af linoleumsgulve

 

Linoleum er et "levende materiale” fremstillet af linolie, harpiks, kalk og plantedele. Et linoleumsgulv er slidstærkt og utrolig let at vedligeholde med de rette midler og metoder.

For at bevare et linoleumsgulv pænt skal det plejes med en gulvsæbe der tilføre gulvet næring.

 

I vores sortiment kan vi anbefale Ergo Gulvkrystal (uden parfume) eller Aqua-Plus, der begge er svanemærkede gulvplejemidler, velegnet til både manuel og maskinel gulvvask.

 

De anbefalde gulvplejemidler er opbygget på sæbebasis, hvor sæben går i forbindelse med kalken i vandet og danner kalksæbe som lægger en beskyttende og plejende film på gulvet.

Gulvet vil i tør tilstand stå med et silkemat skær.

 

Ved brug er det vigtigt, at man nøje overholder de foreskrevne doseringer, samt at man efterlader gulvet let fugtigt, for at plejefilmen kan dannes. Find produktet i vores katalog og tryk på PI for at gå til produktinformation og brugervejledning.

 

Se vort sortiment at gulvplejemidler her...

 

 

Brug vekselvask når gulvet bliver fedtet at se på.

Læs mere om vekselvask af gulve her...

 

 

Polish eller mat overflade 

Linoleumsgulvet kan du enten påføre polish så det bliver et polishgulv, eller efterlade med den flotte matte overflade der er så kendetegnet for linoleum. Du kan læse mere om polishbehandlede gulve her...

  

Linoleumsgulve i hjemmet! Link med viden til dig der har, eller overvejer linoleumsgulve i hjemmet. 

 

 

Kedeligt og gråt linoleum

Er din linolium generelt blevet kedelig at se på, kan det skyldes kalksæbe. Gammel kalksæbe kan også fjernes ved at vaske gulvet i en 5-10% Combi-Cid opløsning. Vask efter med rent vand et par gange. Husk altid at afslutte med et gulvplejemiddel.

OBS! Combi-Cid må ikke bruges på terasso og marmor!


Bemærk! Før behandlingen af et linoleumsgulv iværksættes bør der altid laves en frimærkeprøve i et skjult hjørne af gulvet. Hvis prøven ser fin ud, kan man behandle hele gulvet.


  

Herunder har vi besvaret spørgsmål fra vores kunder om hvordan de afhjælper grimmer pletter og forkert pleje af linoleum.

 

Rustpletter på linoleum


Spørgsmål:

Jeg skal have fjernet nogle grimme rustpletter fra et linoleumsgulv. Har I nogle idéer til hvordan det gøres bedst?

Svar:
Du kan fjerne rustpletter på linoleum med Combi-Cid. Påfør Combi-Cid direkte på pletten, lad det sidde et øjeblik og bearbejd pletten med en hvid skurenylon. Vask af med vand. Husk at vaske gulvet med gulvplejemiddel bagefter.
 
 

 

Mærker efter slid og syre

Spørgsmål:
Vi har et 6 år gammelt linoleumsgulv, som efterhånden har fået nogle slidmærker og pletter (en eller anden form for syre) som ikke kan gå af. Har I nogle gode idéer til at udbedre skaderne?


Svar:

Et 6 år gammelt linoleumsgulv bør ikke have slidmærker, hvis det er rigtigt vedligeholdt. Du må f. eks. ikke udelukkende bruge universalrengøringsmidler til et linoleumsgulv, men skal i stedet bruge en plejende sæbe som ERGO Gulv-krystal eller Plejesæbe u/voks.
Pletter kan være mange ting, og de skal behandles individuelt. Hvis pletterne er opstået efter, at nogle har spildt syre, som du skriver, kan det hjælpe at give gulvet et lag linolie blandet med lugtfri petrolium eller terpentin (50/50).

 

Se sortiment af gulvplejemidler her

 

Bemærk! Vi hjælper gerne med at finde den rigtige kemi og metode til de enkelte opgaver, vi giver dog ingen garanti for vores problemløsning. Lav derfor altid først en frimærkeprøve på et lille udsnit af overfladen, for at se om problemet bliver løst, og overfladen ikke tager skade af kemien/metoden.

 


 

BLIV KLOGERE PÅ RENGØRINGSMIDLER,

 

og få gode tips og tilbud...

 

 

SHOP Rense- og rengøringsmidler online...

 

 Print