Log ind

Kundenr.

Kode

 


Glemt adgangskode?

søg
Produkter

 

* Priser vises eksl. moms

 

 
Kurven er tom
 

Knud E. Dan og REACH

Knud E. Dan A/S som downstream bruger
Knud E. Dan er downstream bruger af kemiske stoffer - præcis som vores kunder. Det er derfor som udgangspunkt vores europæiske leverandører der skal sørge for en præregistrering af de stoffer vi bruger i produktionen.

Vores Kemiingeniør M. IDA Lars Bøgeholm, holder vores leverandører i kort snor mht. REACH. Har I yderligere spørgsmål, er I velkommen til at kontakte ham på tlf: 43 97 11 29.

Læs mere om REACH nedenfor:

REACH på stofniveau
REACH opererer på stofniveau. Alt i REACH drejer sig derfor om stoffer, og IKKE om produkter. REACH er principielt fuldstændig ligeglad med, hvilket produkt et givet stof optræder i. Det er stoffet, der er det centrale.

Netop det, at det er indholdsstofferne i produkterne der er det centrale, er efter vores vurdering den største udfordring for virksomhederne i Danmark og Europa. Det betyder nemlig, at de eneste stoffer der kan registreres, er de stoffer, som optræder på det datablad, som importøren får fra sin udenlandske producent.

Definition af stoffer m.fl.
REACH GÆLDER:

  • For alle stoffer, produkter og artikler der importeres til EU
  • For stoffer der fremstilles = "opstår" i EU

REACH gælder ikke for "alt det andet"
Et stof: Et rent kemisk stof, defineret ved et CAS/EINECS nummer
Et produkt: En blanding af kemiske stoffer, hvor det er de kemiske egenskaber, der "udgør produktet" - ex. maling, rengøringsmidler
En artikel: En "dims" der har en funktion, og som under denne funktion skal frigive kemiske stoffer - ex. tuschpen, wunderbaum
Alt andet: Genstande der ikke skal frigive stoffer - ex. en regnfrakke, et bord, en traktor

Fra trotter hjemmeside: http://www.chemtox-trotters.com/REACH-på-stofniveau-1492.aspx